David Bowie 1947-2016

Debat om musik og plader fra 1980'erne.

Redaktør: www.kimschumacher.dk

Besvar
Brugeravatar
MikkelBreiler
Indlæg: 1244
Tilmeldt: 07-06-2003 00:20:11
Geografisk sted: Ballerup
Kontakt:

David Bowie 1947-2016

Indlæg af MikkelBreiler »

Et af de rigtigt store ikoner er død.

Det er sparsomt med musik af Bowie som Schumacher spiller, men mellem 1983 og 1987 får Schumacher mulighed for at benytte først Boys Keep Swinging fra 1979 til baggrundsmusik. I radioen spilles Bowie tre gange i alt, og 2 videoer blev begge spillet i 1986.
Bowies musik blev dækket rigeligt i andre radioprogrammer, og årsagen til at Schumacher spiller dem er at de enten passer til emnet eller udsendelsen netop da han skal vælge musik.

Det er lykkedes mig at skaffe et par eksemplarer af det nye album på vinyl, to gange sort vinyl. Den gennemsigtige er håbløst prissat. Faktisk blev det ene eksemplar købt torsdag 14/1 i en svensk online butik til blot 219,- svenske kroner. Idet jeg ikke anede om der var tale om udsolgt eller ej skaffede jeg den også fra Spanien på eBay, det billigste eksemplar som jeg kunne opdrive. Sælger oplyste porto til 8 Euro, men sælger har betalt 15.60 Euro for afsendelse af pakken så man kan sige jeg fik lidt rabat.

Tirsdag 12/1 gik jeg ellers på jagt i København på vinyludgaven, men vidste allerede inden jeg gik fra arbejde at det var skønne spildte kræfter. Tirsdag morgen sendte Sony de sidste 180 eksemplarer på dansk jord ud i to butikker, og de var selvsagt udsolgt da de ankom.
Jeg kom dog forbi 4 butikker den aften og hos Sex Beat Records nappede jeg Santa Monica '72 på CD, hvilket er en meget flot koncertoplevelse, som jo startede som en af de første rock-bootlegs i 1970erne overhovedet, på linie med Stones og Dylan. Og hos Goldmine lige efter Vesterport og Planetariet, faldt jeg over en dobbelt LP med opvarmmningen til en tourne i midthalvfemserne. Slinky Secrets.

Jeg må indrømme at jeg siden 1985 har købt overvejende vinyl albums hver gang Bowie har glimret ved at udgiver noget. Men mangler 6 af de senere albums mellem 1993 og hans trediesidste Reality fra 2003, jeg har dog Heathen fra 2002.
P.t. lægger jeg planer for hvilke butikker jeg skal besøge i London i april (12-16/4):
Lucky Seven
Zen Records
Eldica
Wood Street Market
Love Vinyl
og måske også Camden High Street Market, hvor jeg spottede to butikker i April 2015.
Derudover 5-6 butikker i selve SOHO. Det er dem jeg plejer at besøge.

Og Iggy Pop er ikke død endnu, hvilket er rigtig spooky. Han udgiver nyt album 18/3 og jeg mener der er koncert 5/3 i Folkersalen. Jeg har overvejet at gå til koncerten, meeen jeg har trods alt set ham både i 1987 i London samt 1988 og 1991 i Danmark.

Noget kan tyde på at jeg må være ved at blive gammel fordi sidste gang jeg var til koncert var 1998 med Stones i Parken.... og de er underligt nok heller ikke døde. Men lyden ved koncerter er for mig høj, dårlig og dyr, og det er fortrinsvist for musikken at går til koncert og sekundært for at se kunstneren. Muligvis et tåbeligt udslag af at jeg som teenager som lyttede til Schumachers udsendelser aldrig så nogen af de kunstnere live og heller ikke lige så dem give koncert i tide til at nå at få billet heller - og så var min prioritering dengang at optage Schumachers udsendelser og ikke brænde penge af på både koncertbilletter og transport. Man kan sige at jeg ikke er dem type som går ud og støtter kunstneren mere direkte ved at gå til koncert.

Burde egentligt finde tid til at finde de gamle bånd frem jeg lavede af nogle af de koncerter.. jeg har for eksempel endnu ikke set Bowie i Idrætsparken 26. august 1990 på nettet. Eller Tin Machine i Falkoner 1992.

1972 20. oktober, Santa Monica Civic Auditorium, Santa Monica, Californien
https://www.youtube.com/watch?v=W-F-nqBDJO8

1974 5. september, Universal Amphitheatre, Californien
https://www.youtube.com/watch?v=bfK9IT8mDXs

1976 23. marts, Nassau Coliseum, Uniondale, New York
https://www.youtube.com/watch?v=kj414ZrPY2U

-Mikkel
Besvar