Pladespiller med USB-stik ... eller laser

[tjornov]

Hvad siger I til:

http://www.coverville.com/archives/2006 ... k_usb.html

eller

http://www1.vg.no/teknologi/artikkel.php?artid=178256

Husk i ?vrigt ogs? at stemme p?:

http://lister.vg.no/?do=show&id=2314

Mvh S?ren Tj?rnov

[SLL]

Hejsa,

S? lige, at der ogs? var lavet s?dan en fyr, hvis man alts? har en pladespiller som man vil s?tte direkte til USB indgangen:

http://www.zzounds.com/item--BEHUCA202


Jeg har selv lige f?et optage The Bridge - Love Dance over via s?dan en USB pladerspiller. Det var absolut ikke noget super resultat, desv?rre. Men det skulle da v?re m?rkeligt, hvis det ikke skulle fungere ok under normale omst?ndigheder.

Ved desv?rre ikke hvilken USB pladespiller der blev brugt, eller hvordan det hele var sat op i praksis, eftersom det var en gut jeg chattede med og ikke kendte, som tilf?ldigvis havde The Bridge st?ende, samt USB afspilleren.

SLL

[Vedel]

Hvorfor er det, at der overhovedet er interesse for at f? grammofonen til at sende USB i stedet for lyd??
lyd er jo det eneste en grammofon sender afsted i ledningerne, s? lyd er alts? det eneste man ender op med under alle omst?ndigheder.
hvorfor sender man ikke bare lyden direkte ind i computeren, og bruger et optagerprogram til at optage og editere lyden fra grammofonen???
HAR MAN NOGLE EDITERINGSFORDELE P? COMPUTEREN VED AT HAVE LAVET GRAMMOFONENS LYDSIGNAL OM TIL USB, F?R DET N?R FREM TIL COMPUTEREN? ALTS? NOGLE EDITERINGSFORDELE, SOM MAN IKKE VILLE HAVE HAFT P? DE TYPISK MEGET AVANCEREDE OPTAGEPROGRAMMER, SOM FOLK HER P? FORUMET HAR, OG BEHERSKER TIL FULDE???
Eller er det nogle andre fordele end editering af lyden, der her er p? banen??????

[tjornov]

Mulighederne for at redigere indholdet er de samme. Redigeringsprogrammet befinder sig i begge tilf?lde p? pc'en.

Forskellen mellem en pladespiller med USB-udgang og en traditionel opstilling er, at USB-pladespilleren har indbygget A/D-converter (indspilningsdelen fra et lydkort, der omformer et analogt signal til et digitalt) samt en RIAA-forforst?rker (som normalt er at finde i en forst?rker/reciever med phono-indgang).

Mvh S?ren Tj?rnov

[Vedel]

hvis man s?dan sender sin grammofonlyd direkte ind i computeren
s? skal den, eventually, p? computeren konkurrere med alt det andet, der er p? computeren og p? internettet, og s? taber grammofonen i det lange l?b.
hvis man derimod bruger pengene til en dyrere pickup og et bedre 4 x 1000w Custom sanganl?g eller lignende,
s? kommer der en masse folk, der gerne vil se hvad du kan udrette p? grammofonerne.

[MikkelBreiler]

Hvorfor er det, at der overhovedet er interesse for at f? grammofonen til at sende USB i stedet for lyd??
lyd er jo det eneste en grammofon sender afsted i ledningerne, s? lyd er alts? det eneste man ender op med under alle omst?ndigheder.
hvorfor sender man ikke bare lyden direkte ind i computeren, og bruger et optagerprogram til at optage og editere lyden fra grammofonen???
HAR MAN NOGLE EDITERINGSFORDELE P? COMPUTEREN VED AT HAVE LAVET GRAMMOFONENS LYDSIGNAL OM TIL USB, F?R DET N?R FREM TIL COMPUTEREN? ALTS? NOGLE EDITERINGSFORDELE, SOM MAN IKKE VILLE HAVE HAFT P? DE TYPISK MEGET AVANCEREDE OPTAGEPROGRAMMER, SOM FOLK HER P? FORUMET HAR, OG BEHERSKER TIL FULDE???
Eller er det nogle andre fordele end editering af lyden, der her er p? banen??????

Fordelen er at det ofte er meget middelm?digt for ikke at sige d?rligt lydkort som de fleste pc?ere er udstyret med.
Dertil er det ikke sikkert at st?j problemer er l?st n?r folk sampler en plade. Jeg har ogs? set eksempler p? overstyring fordi folk tilslutter kritikl?st og uerfarent. Eller direkte t?beligt.
Jeg har 3 CD'ere med MP3er som er gut har lavet ud fra sine kassetteb?nd med Kim Schumacher. jeg lytter aldrig til dem fordi de er alle overstyret og efter at have lavet dem solgte han sin b?ndoptager og b?nd. Han tilsluttede b?ndoptageren til mikrofonindgangen....
problemet med det er at de fleste b?ndoptager udgange er lavet til mindst 150mv signal. Og de fleste mikrofonindgange er lavet til max 25mv.
S? med selvet middelniveau i lyden p? kassetten giver overstyring p? mikrofonindgangen.

Ud over det rent tekniske hvor USB stikket giver en bedre og mere st?jsikret overf?rsel af det analoge signal s? g?r signalet s? altid igennem et rigtigt RIAA filter hvilket ikke alle folk derude er klar over.
Og dern?st igennem en A/D converter til et diigtalt signal p? en s?dan m?de at der ikke kan pilles ved det undervejs. Det er med andreord faste signaler og styrker det handler om.
For de fummelfingrede er der s?ledes s? mange f?rre m?der det kan g? galt.

Jeg bryder mig ikke om USB pladespilelre men Numark er et professionelt firma som bl.a. laver DJ udstyr og n?r de laver en USB pladespiller g?r det ikke hen og bliver ligesom de ?vrige billige USB pladespillere hvoraf nogle blot har en keramisk pickup som kan klare 40-50 overspilninger max inden de er udskiftningsmodne.
Det ogs? de manglende muligheder for at pille ved lyden og benytte egne apparter i mellemtrinene g?r at jeg ikke er varm p? ideen med en USB pladespiller. Hvilket ikke udelukker at jeg benytter USB selv. Jeg bruger s? bare et apparat som giver mulighed for at styre alle delled selv. Et externt USB-lydkort.

-Mikkel

[Vedel]

yep. det ville jeg ogs? v?lge.

ved overgangen fra et system til et andet, dikteret af tiden og den tekniske udvikling, er der altid et lille hold, der vil holde fast i den gamle teknik, i hvert fald et stykke tid. Hvor mange holder fast ved highend-superVHS fremfor DVD i dag, fordi en varm gl?d gik tabt da vi gik fra VHS til DVD? Hvor mange holder fast i grammofonen fremfor de nyere m?der at gemme musik p?? Det sidste g?r et vist segment af dem, det optr?der med at spille plader, samt et vist segment af de allermest musikinteresserede.
Min st?rste musikl?rer gennem 30 ?r har imidlertid l?rt mig mange gange og fra mange overraskende vinkler om den n?stvigtigste af alle disse overgange (den vigtigste er da man g?r fra levende musik til gengivet musik) if?lge hans og mange andre af de klassiske supermusikeres mening:
det mest drastiske tab for lyden skulle efter disse klassiske musikeres mening og rimeligt veldokumenterede oplevelse v?re foreg?et, da man gik fra 78 til 33.
praktisk alt, hvad der er v?rd at tale om ved den klassiske musik r?g ned i papirkurven ved denne overgang!
nu ved jeg, hvilke kriterier af ultimativ art det er, man skal anl?gge p? musikken for at forst? og opleve, at det virkeligt forholder sig s?ledes,
men midt under en storsl?et uddannelse til klassisk musiker og musikteoretiker har jeg alts? ogs? g?et og fusket lidt med noget moderne musik, is?r heavyrock og disco.
jeg ved hvad det helt moderne musikpublikum t?nker, hvis man begynder at rulle sig ud i et timelangt foredrag om at 78 var bedre end 33 og hvorfor.
det lyder for dagens og ogs? for 80ernes musikfans som det rene n?rd-snak.

min tilgang til det vi her taler om er sp?rgsm?let:
under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast p? grammofonen frem for digital lagring p? cd, computer eller andet, fremst? som 78n?rder i fremtiden
og under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast ved grammofonen frem for de nyere ting fremst? ligesom dem, der holdt fast ved klaver fremfor synthesizers, spansk fremfor elektrisk giutar, o.s.v.?

f?rstn?vnte gruppe vil man ikke regne for noget, sidstn?vnte st?r der altid respekt omkring. is?r hvis de kan noget med den specielle musikniche som de s?ledes st?r og v?rner om og ogs? som musikere representerer.

til at l?se denne opgave bruger jeg et ganske enkelt middel:
jeg unders?ger hvorfor 78n?rderne blev n?rder, der hvor klaverspillere blev ved med at v?re agtet selv om de ikke gik viddere til de nyere instrumenter.
og det der g?r 78n?rderne til n?rder, og alts? i dagens musikunivers nogen som n?sten ingen forst?r pointen i, er at de gik et skridt for langt med den nye teknik! de skulle ikke have g?et med p? 78-teknikken!!!!
s? havde de bevaret hele eftertidens respekt!!!!!!!!
bevis: se dem der ikke gjorde det: de er musikinstrumentalister (der er jo ingen anden mulighed), og dem er der altid respekt for.

s? alts?:
det som grammofonister skal g?re, hvis de ikke vil regnes som n?rder i 2050, er ikke at g? med i den retning som slog grammofonen ud!!
Send signalet, der kommer ud af grammofonen, alle andre steder hen end til computeren!
dem der f.eks. kan bruge grammofoner som percussion har en sikker vinder hele vejen igennem fremtiden, og de dygtigste af dem vil fremst? ligesom de dygtigste pianister m.m. og nyde samme respekt af fremtidens generationer.

en grammofon, der sender lyden ind i computeren, til at konkurrere p? lige fod med det som computer- og digitalteknik kan med musik i fremtiden.
en grammofon specielt designet til at sende signalet ind til en fight, hvor det bliver bedstemor vs Tyson.
en grammofon hvor de ikke en gang har gjort sig den ulejlighed at lave et l?g!
Det m? v?re det Schumacher mente med harakiri.

[MikkelBreiler]

det mest drastiske tab for lyden skulle efter disse klassiske musikeres mening og rimeligt veldokumenterede oplevelse v?re foreg?et, da man gik fra 78 til 33.

Jeg har en South Pacific original cast soundtrack LP fra 1948 udgivet 1950 p? 33 rpm.
Fidelity er der ikke meget at skrive hjem om. Og man kan undre sig over at pladernes st?rrelse og fidelity taget i betragtning at 78'eren r?g p? retur. men 78'eren var lavet af shellak og var meget skr?belig i forhold til f?rst singlen og derefter albumets materiale.

Praktisk alt, hvad der er v?rd at tale om ved den klassiske musik r?g ned i papirkurven ved denne overgang!
nu ved jeg, hvilke kriterier af ultimativ art det er, man skal anl?gge p? musikken for at forst? og opleve, at det virkeligt forholder sig s?ledes,
men midt under en storsl?et uddannelse til klassisk musiker og musikteoretiker har jeg alts? ogs? g?et og fusket lidt med noget moderne musik, is?r heavyrock og disco.
jeg ved hvad det helt moderne musikpublikum t?nker, hvis man begynder at rulle sig ud i et timelangt foredrag om at 78 var bedre end 33 og hvorfor.
det lyder for dagens og ogs? for 80ernes musikfans som det rene n?rd-snak.

78'erne blev i tidernes morgen indspillet live i et take, og med et live orkester som blev optaget akustisk. Ikke elektrisk.
F?rst med b?nd som mellem medie kunne man redigere og satse p? flere optagelser f?rend man havde et medie til at afspille.
Fors?g med multikanals optagelse p? 35mm film var ogs? gode men ikke praktiske for mindre biografer.

Disney's Fantasia er et ualmindeligt godt eksempel p? orkester musik p? dengang utroligt fremtidige visioner om hvordan musik skulle lyde. Det er lys?r f?r nogen har t?nkt Dolby Surround og HTX godkendte apparater.

min tilgang til det vi her taler om er sp?rgsm?let:
under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast p? grammofonen frem for digital lagring p? cd, computer eller andet, fremst? som 78n?rder i fremtiden
og under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast ved grammofonen frem for de nyere ting fremst? ligesom dem, der holdt fast ved klaver fremfor synthesizers, spansk fremfor elektrisk giutar, o.s.v.?

Det vil de n?r de fleste accepterer den moderne m?de at g?re tingene p? som de facto standard, og alt ?ldre som pass? dvs ikke retro for indivede men som vi kigger p? musik i 1600 tallet. (s?dan groft forenklet).
Der vil altid v?re folk som g?r det de har l?rt p? en m?de som st?r over og hinsides b?de fornuft og grimasse.
Victor Borge og Charlie Rivell lavede ikke om p? repetoiret i ?revis, hvorfor? Fordi det virkede! Ligeledes vil mediet blot virke som en del af tidens tand. Optagelser men begge vil ikke blive bedre for de er d?de.
Nulevende kan efterg?re og fors?ge at sl? plat eller lave en hyldest.

De f? som st?r med b?de evnen til t spille p? akustiske instrumenter vil fremst? som s?rlinge, med mindre de netop er s? gode at al tanke om at de skulle g?re det samme p? en synth er blasfemi.
Grammofonen er p? nuv?rende tidspunkt ikke i fare for at blive glemt det n?ste ?rti men det n?ste ?rti vil skille de som benytter pladespilleren som arbejdsredskab og som entusiast fra de som blot har dem fordi de engang k?bte plader. Der vil v?re nogle som genopdager vinylen, og nogle som drages til den. Men intet p? niveau som kan redde industrien.
Skellet er ikke 78'er og 33'er, men analogt/digitalt, og begge m?de at g?re tingene p? og hvordan det lyder vil have fortalere, men gad vide hvordan begge dele. et styk pladespiller og et styk cd afpsiller fra forgange ?rti vil se ud p? museum om 3-500 ?r.
Vil de v?re regnet for noget. et skridt p? vejen?

f?rstn?vnte gruppe vil man ikke regne for noget, sidstn?vnte st?r der altid respekt omkring. is?r hvis de kan noget med den specielle musikniche som de s?ledes st?r og v?rner om og ogs? som musikere representerer.
..
en grammofon, der sender lyden ind i computeren, til at konkurrere p? lige fod med det som computer- og digitalteknik kan med musik i fremtiden.

en grammofon specielt designet til at sende signalet ind til en fight, hvor det bliver bedstemor vs Tyson.
en grammofon hvor de ikke en gang har gjort sig den ulejlighed at lave et l?g!
Det m? v?re det Schumacher mente med harakiri.

Pop will eat itself!
Der er forskel p? musik, noget musik er ment som noget eksperiemterende men endte som noget varigt som for eksempel Oxygen af Jean-Michel Jarre. Andet er noget som kun blev lavet for at underbygge noget andet, typisk visuelt, s?som en vignet, musik til et drab i en film eller en reklame. Noget som hvis nogen nynner det s? kender man det straks.
T?nk p? Jaws. Eller Hej P3.

jeg tror at da 78'eren skulle skiftes ud til 45 rpm og s? 33rpm medier og man allerede da havde medier som gengav tale p? 16rpm var der et ramaskrig da det gik op for folk at de som konsumenter var hensat til at nyde deres nyvundne evne til have musik ved h?nden i en tid for derefter ikke at kunne g?re det s? nemt med midnre de selv reparerede udstyret, gradvist er bevistheden om dette f?nomen blevet st?rre.
For de fleste ser det blot ud som udvikling. For de f?rreste ser det ud til at den der evige s?gen efter at markeds?fre det ene ukompatible system efter det andet, men mindre revisioner imellem er en marketing maskine som ikke skelner til kvaliteten. VHS vandt jo over Betamax i en tid hvor U-Matic kun blev brugt til broadcast format.

Hvor ofte har vi ikke h?rt den om at nyt er bedre og nemmere og billigere.
Men kan du ikke spille din musiksamling mere, hvor biligt er det s? at skifte til det nye ud? Med passende mange revisioner inden for hvert kompatibelt udstyr er det lykkedes fabrikkerne at f? forbrugere ti lat forvente at udstyret holder i kortere og kortere tid og reparation er en by i Rusland - lige der hvor der er meget koldt! - og vi ender med at hver gang vi k?ber udstyr er det billigere, men medier, selve indholdet bliver der hele tiden taget penge for.
At nogen sk?rer igennem og siger jeg vil nyde min musik som jeg selv valgte, og ikke blot den som nogen anden valgte at udgive i et nyt format til dyre penge, g?r at nogle vil have incitamentet til at tage revanche og optage analoge medier over p? digitale medier for at skyde genvej og ikke skrotte alt og k?be nyt af hvad der m?ttte v?re nogen anden som har fundet v?rd at genudgive.

Hvis vi sad og havde smidt kassetteb?nd v?k, og b?ndoptagere, ventede p? at nogen genudsendte al Kim Schumacher i DAB kvalitet, hvor naive ville vi s? v?re?

Der er en grund tilat jeg smider min analoge ind i det digitale. Det g?r at jeg ikke skal hive pladespiller og forst?rker med i bussen n?r jeg kan n?jes med at hive 5 maxier over p? en CD eller minidisc.
At give mig digitale muligheder er fint nok, men at forvente at ogs? jeg som forbruger melder mig ind i udskiftningscirkusset p? andres regler er lige lovlig naivt af marketingmekanismerne.

-Mikkel

[Vedel]

78'erne blev i tidernes morgen indspillet live i et take, og med et live orkester som blev optaget akustisk. Ikke elektrisk.

du har tjek p? tingene. Huge point-

Disney's Fantasia

super super super

min tilgang til det vi her taler om er sp?rgsm?let:
under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast p? grammofonen frem for digital lagring p? cd, computer eller andet, fremst? som 78n?rder i fremtiden
og under hvilke omst?ndigheder vil de, der holder fast ved grammofonen frem for de nyere ting fremst? ligesom dem, der holdt fast ved klaver fremfor synthesizers, spansk fremfor elektrisk giutar, o.s.v.?

Det vil de n?r de fleste accepterer den moderne m?de at g?re tingene p? som de facto standard, og alt ?ldre som pass? dvs ikke retro for indivede men som vi kigger p? musik i 1600 tallet. (s?dan groft forenklet).

Ups!! hvilken af de to svarede du p?? N?, jeg g?r ud fra at det var den f?rste. i s? fald:

kender du musik fra 1600tallet fra instrumentalister eller fra optagelser?
hvis instrumentalister: her tales om runamock prestrig?st entertainment!!! (jeg kender kun Richie Blackmore, og han har hele verden i sin hule h?nd n?r han spiller denslags musik p? den slags instrumenter fra dengang, og jeg har selv v?ret til stede live der).
hvis derimod fra optagelser: disse plader eller whatever er ganske rigtigt absolut pass? subkultur.

Der vil altid v?re folk som g?r det de har l?rt p? en m?de som st?r over og hinsides b?de fornuft og grimasse.
Victor Borge og Charlie Rivell lavede ikke om p? repetoiret i ?revis, hvorfor? Fordi det virkede! Ligeledes vil mediet blot virke som en del af tidens tand. Optagelser men begge vil ikke blive bedre for de er d?de.
Nulevende kan efterg?re og fors?ge at sl? plat eller lave en hyldest.

helt enig, selvf?lgeligt

De f? som st?r med b?de evnen til t spille p? akustiske instrumenter vil fremst? som s?rlinge, med mindre de netop er s? gode at al tanke om at de skulle g?re det samme p? en synth er blasfemi.

den fangede jeg ikke.
det er m?ske noget vigtigt.
min pionte er at performerne live overlever under alle omst?ndigheder live, b?de dem p? de gamle, de nutidige og de fremtidige instrumenter

Der vil v?re nogle som genopdager vinylen

hvor mange har genopdaget shellak senere?
grammofonen skal jo ikke i fremtiden konkurrere med cd og den slags. den skal derimod konkurrere med de uh?rt dynamiske og l?kre teknikker der altid er lige om hj?rnet!

, og nogle som drages til den. Men intet p? niveau som kan redde industrien.

nemlig, vi er alligevel enige om hovedlinjerne

Skellet er ikke 78'er og 33'er

Ups!
n?, men den er alts? ogsaa meget avanceret, og i den grad uddateret.
78:
det er noget af selve livlinjen i den klassiske musik der her (m?rkeligt nok) overlevede det helt uacceptable (for nogen) kompromis at g? fra levende musik til gengivet musik. en varm gl?d som f.eks er i violinen stradivarius.
varm gl?d, liv, you know- den slags sm?ting, var s?mend det, der r?g fra 78 til 33.
hvis man g?r efter coolness i musikken kan man sagtens live without it! og det er der mange der g?r, og endnu flere der senere gjorde!
Men pr?v at forestille dig den violinist der udelukkende var p? banen med de 2, og lige havde investeret 5 millioner (tilbagedisconteret, rimeligvis) i en violin. han blev ikke begejstret for 33.

, men analogt/digitalt, og begge m?de at g?re tingene p? og hvordan det lyder vil have fortalere, men gad vide hvordan begge dele. et styk pladespiller og et styk cd afpsiller fra forgange ?rti vil se ud p? museum om 3-500 ?r.
Vil de v?re regnet for noget. et skridt p? vejen?

ja, der er en lille vigtig detalje:
vinylen kan stadigv?k spilles.
det sidste nul og det sidste ettal faldt af det digitale medie for 200 ?r siden!!

Hvis vi sad og havde smidt kassetteb?nd v?k, og b?ndoptagere, ventede p? at nogen genudsendte al Kim Schumacher i DAB kvalitet, hvor naive ville vi s? v?re?

flot! smukt! og ikke mindst her-

dog, det er faktisk s?dan jeg altid har gjort.
og der har altid kommet noget nyt der var bedre.
det bedste bliver nemlig altid bedre!
blot skal man v?re parat til at modtage det i en slightly ny skikkelse.
s? hvis det er de konkrete genudsendelser det djejer sig om, s? er der indeed problemer.
s? skal man i stedet satse p? kustoder s? tidligt som muligt.

Der er en grund til at jeg smider min analoge ind i det digitale. Det g?r at jeg ikke skal hive pladespiller og forst?rker med i bussen, n?r jeg kan n?jes med at hive 5 maxier over p? en CD eller minidisc.
At give mig digitale muligheder er fint nok, men at forvente at ogs? jeg som forbruger melder mig ind i udskiftningscirkusset p? andres regler er lige lovlig naivt af marketingmekanismerne.

smukt , stort, flot, det er ikke uden grund at du er en central person her p? sitet. og s? er det oven i k?bet lige klokken Kim Schumacher du stopper op og siger dette!
jeg har en tilsvarende konstant, som jeg har taget til mig, so to speak, og hvorefter al teknisk udvikling og dertil h?rende salg af dyre nye ting kan ses som "udskiftningscirkusset p? andres regler", som du kalder det, og som det ogs? helt pr?cist er.
mit fixpunkt er: f?r teknikere. og det er l?ngere tilbage end f?r gengivet musik.
du er konservativ p? den rigtige m?de.
jeg er her slet ikke p? den m?de. jeg f?r klaustrofobi af firser-udsendelser, jeg er komplet illoyal og g?r bare efter det bedste, ligegyldigt hvilket ?rstal og ligegyldigt hvilken genre og ligegyldigt hvilke presoner. det er som s?dan at jeg har v?ret tilstede her, og atypisk nok stadigv?k er her, kompromisl?st og hensynsl?st ?rlig, og udelukkende loyal med den h?jeste groove, hvorend den kommer fra. aldrig med grupper, genrer eller ?rstal eller nogetsomhelst.
og slet ikke med teknik.

[MikkelBreiler]

Ups!! hvilken af de to svarede du p?? N?, jeg g?r ud fra at det var den f?rste. i s? fald:

kender du musik fra 1600tallet fra instrumentalister eller fra optagelser?
hvis instrumentalister: her tales om runamock prestrig?st entertainment!!! (jeg kender kun Richie Blackmore, og han har hele verden i sin hule h?nd n?r han spiller denslags musik p? den slags instrumenter fra dengang, og jeg har selv v?ret til stede live der).
hvis derimod fra optagelser: disse plader eller whatever er ganske rigtigt absolut pass? subkultur.

Det var vist det f?rste.
Det er nok f?rst nu jeg t?nker som du p? de som ud?ver p? rigtige instrumenter som live job og de som fors?ger at genskabe det samme men ved hj?lp af playback og enkelte instrumenter som fors?ger at illudere rigtige instrumenter.

De f? som st?r med b?de evnen til t spille p? akustiske instrumenter vil fremst? som s?rlinge, med mindre de netop er s? gode at al tanke om at de skulle g?re det samme p? en synth er blasfemi.

den fangede jeg ikke.
det er m?ske noget vigtigt.
min pionte er at performerne live overlever under alle omst?ndigheder live, b?de dem p? de gamle, de nutidige og de fremtidige instrumenter

Det var her jeg blandede det lidt sammen. Men i fremtiden vil der m?ske ikke fra de msom skal h?re live musik v?re krav om at musikken som har akustiske isl?t ogs? b?r have disse som akustiske instrumenter, hvis nu netop det band af 3-4 musikere ikke har r?d til at br?df?de 2 saxofonister og to trumpetspillere for at f? den rigtige klang.

Men jeg kan goidt se at det altid vil v?re markedekr?fter som styrer om publikummet f?r den ?gte vare eller ej.
?gte musikere vil der jo altid v?re, sp?rgsm?let er om de har msuik som bijob eller ej.

Der vil v?re nogle som genopdager vinylen

hvor mange har genopdaget shellak senere?
grammofonen skal jo ikke i fremtiden konkurrere med cd og den slags. den skal derimod konkurrere med de uh?rt dynamiske og l?kre teknikker der altid er lige om hj?rnet!

Der er p? de fora hvori jeg deltager flere som har tilkendegivet en fornyet interesse for vinyl og som ligesom jeg selv har k?bt ny vinyl istedet for at losse det gamle vinyl ud og k?be cd'ere.
..........Jeg siger ikke vi er mange...

, og nogle som drages til den. Men intet p? niveau som kan redde industrien.

nemlig, vi er alligevel enige om hovedlinjerne

Skellet er ikke 78'er og 33'er

Ups!
n?, men den er alts? ogsaa meget avanceret, og i den grad uddateret.
78:
det er noget af selve livlinjen i den klassiske musik der her (m?rkeligt nok) overlevede det helt uacceptable (for nogen) kompromis at g? fra levende musik til gengivet musik. en varm gl?d som f.eks er i violinen stradivarius.
varm gl?d, liv, you know- den slags sm?ting, var s?mend det, der r?g fra 78 til 33.

Min pointe med netop soundtracket fra 1948 udgivet i 1950. Det l?d af helvede til, og med de fremskridt man lavede indtil 1965 -1970 ville g?re al 78 shellak til skamme. Der blev brugt formuer p? at for?dle aftastningen af vinyl. At mange plader s? blev presset af d?rligere materiale i kortere tid er surt. Og produktionen siden 1995 er sikkert mere og mere kun een master, til digitalt medie.
Jeg mener jeg har v?ret inde p? netop det f?r.
At man f?r havde en vinyl master som genudgivet p? cd lyder susende fordi den jo ikke er equalizet til CD og heller tager h?jde for den mere st?jfrie gengivelse. At vinylmasteren bruges igennem et omvendt RIAA filtrer f?r den n?r pressen g?r ikke sagen bedre, men har du et headroom p? 60 db max s? gider du ikke equalize for mere, og i 1970'erne var nok begr?nsningen. i 80erne kommer s? cd mediet med langt over 80db headroom s? klart p? en gammel master kan du h?re sus. Og nogle toner gengives ikke som hverken kunstner eller engineer t?nkte det, fordi de t?nkte analogt.

..
jeg har en tilsvarende konstant, som jeg har taget til mig, so to speak, og hvorefter al teknisk udvikling og dertil h?rende salg af dyre nye ting kan ses som "udskiftningscirkusset p? andres regler", som du kalder det, og som det ogs? helt pr?cist er.
mit fixpunkt er: f?r teknikere. og det er l?ngere tilbage end f?r gengivet musik.
du er konservativ p? den rigtige m?de.
jeg er her slet ikke p? den m?de. jeg f?r klaustrofobi af firser-udsendelser, jeg er komplet illoyal og g?r bare efter det bedste, ligegyldigt hvilket ?rstal og ligegyldigt hvilken genre og ligegyldigt hvilke presoner. det er som s?dan at jeg har v?ret tilstede her, og atypisk nok stadigv?k er her, kompromisl?st og hensynsl?st ?rlig, og udelukkende loyal med den h?jeste groove, hvorend den kommer fra. aldrig med grupper, genrer eller ?rstal eller nogetsomhelst.
og slet ikke med teknik.

Jeg er ikke mere konservativ end at jeg godt vil v?re magelig, men ikke hvis det koster og efterlader mig i en situation med ting som ikke kan repareres. Og i fremtiden er tingene s? sm? at vi ikke skal t?nke i v?rksteder mere. Overhovedet.

Det jeg g?r er at bruge alt det gode fra fortidne og det bedste fra nutiden. Og forh?bentlig hvis alle g?r s?dan er der meget fortid og det best?r kun af det bedste fra hver en tid. Men noget som er lort koster alts? oftest mindre og s? er det det skrider.

Som en reparat?r i USA skrev, man bliver ikke rig af at reparere hifi.
Og han har ret fordi i det ?jeblik at en kunde f?r en pris han ikke kan bl?de p? grund af sin interesse, eller stille med p? grund af familie eller andet s? siger han fra og k?ber noget nyere.
Og s? f?r reparat?ren blot gebyret for at ?bne dyret og se hvad der er galt.

-Mikkel